Om firmaet
Advokatfirmaet Jens Lang Rask
Advokatfirmaet Jens Lang Rask er et specialiseret strafferetskontor, grundlagt i 2024, med kontorer på Ny Carlsberg Vej 80 i København og Banegårdsgade 2 i Horsens. Vi fører straffesager i hele landet – fra bødesager til drabssager – og møder desuden som bistandsadvokater og i sager ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
Kontorets kendetegn er erfaring fra begge sider af retssalen: Advokat Jens Lang Rask har arbejdet i politiet, ført sager for anklagemyndigheden – og bruger i dag den viden som forsvarer.
Vil du drøfte din sag? Ring på 61 71 70 15 – den første telefonsamtale er gratis og uforpligtende.
Fra politi og anklagemyndighed til forsvaret
Jens Lang Rasks vej gennem strafferetten er gået hele bordet rundt: Under jurastudiet arbejdede han hos Københavns Vestegns Politi (2015-2017). Fra 2018 til 2021 var han offentlig anklager ved Anklagemyndigheden, hvor han førte en lang række straffesager for retten – fra færdselssager til store narko- og våbensager. Siden 2021 har han arbejdet som forsvarer, og i 2024 grundlagde han sit eget advokatfirma.
Den baggrund er kontorets vigtigste redskab: Vi ved, hvordan politiet efterforsker, hvordan anklagemyndigheden vurderer og opbygger en sag – og dermed hvor den typisk kan udfordres. Flere af kontorets sager har været omtalt i medierne, herunder sager, hvor klienten blev frifundet. Se dem med links til omtalen på siden pressesager.
Holdet
Advokat Jens Lang Rask er beskikket af Justitsministeriet og medlem af Advokatsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Han fører alle kontorets sager og besøger klienter i varetægt i hele landet.
Telefon: 61 71 70 15 · rask@straffesag.info
Advokatfuldmægtig Anwar Reza har arbejdet med straffesager siden 2020 og deltaget i mere end 200 sager. Han er kontorets specialist i bistandsadvokatsager og taler både dansk og arabisk – læs mere på vores arabiske side.
Telefon: 41 80 41 41 · reza@straffesag.info
Socialfaglig konsulent Cecilie Marie er uddannet socialrådgiver og under videreuddannelse til cand.soc.jur. Hun styrker kontorets arbejde i sager, hvor det socialfaglige spiller en central rolle – blandt andet sager ved Ungdomskriminalitetsnævnet og sager med samspil med kommunen, hvor hun kan gå myndighedernes sagsbehandling efter i sømmene.
Advokat Jens Lang Rask driver desuden hjemmesiden tvangssag.info, hvor kontoret hjælper familier i sager om anbringelse af børn og unge.
Vil du drøfte din sag? Ring på 61 71 70 15 – den første telefonsamtale er gratis og uforpligtende.
Officielle oplysninger
Advokatfirmaet Jens Lang Rask har CVR-nummer 45228134. Advokatfirmaet er organiseret som enkeltmandsvirksomhed med Jens Lang Rask som eneejer.
Advokatfirmaet Jens Lang Rask har adresse på Ny Carlsberg Vej 80, 1799 København V og Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.
Advokatfirmaet Jens Lang Rask benytter Lunar Bank. Reg.nr.: 6695, kontonr.: 2000610685.
Advokat Jens Lang Rask er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Advokatfirmaet Jens Lang Rask er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos CNA Insurance Company (Europe) S.A., Hammerensgade 6, 1, 1267 København K. Ansvarsforsikring og stillet garanti overholder de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Advokatfirmaet anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting.
Advokatfirmaet Jens Lang Rask er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
I tilfælde af en tvist om salær eller adfærd kan klienten klage over salærets størrelse (salærklage) eller advokatens adfærd (adfærdsklage) til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.