Sigtet? Få en forsvarsadvokat, der har siddet på den anden side

Advokat Jens Lang Rask har mere end 10 års erfaring med straffesager: fra politiet, fra fire år som offentlig anklager, og siden 2021 som forsvarer i sager over hele landet, fra bødesager til drabssager. Han kender politiets og anklagemyndighedens arbejdsmetoder indefra, og det gør ham skarp til at finde og udnytte svaghederne i deres sager.
Forsvarsadvokat med fortid som anklager
Med mere end 10 års erfaring med straffesager er advokat Jens Lang Rask en erfaren forsvarsadvokat, der arbejder målrettet for sine klienter. Vejen gik hele bordet rundt: Under jurastudiet arbejdede han hos Københavns Vestegns Politi og så, hvordan en sag samles. Derefter fire år som offentlig anklager, hvor han førte en lang række straffesager for retten, fra færdselssager til store narko- og våbensager. Siden 2021 har han været forsvarer, og i 2024 grundlagde han sit eget strafferetskontor.
Som tidligere anklager har han et indgående kendskab til politiets og anklagemyndighedens arbejdsmetoder. Han ved, hvordan en sag bygges op, hvad anklageren mangler at bevise, og hvor sagen typisk kan udfordres. Han ved, hvor en anklagers sag typisk er svagest: i akterne, i henførelsen og i retssalen.
Han har ført et bredt spektrum af straffesager, fra komplekse drabssager, bandesager og sager om flere tons narkotika til økonomisk kriminalitet, seksualforbrydelser og bødesager. Blandt sagerne er frifindelser i drabsforsøgssagen fra Holbæk, i drabssagen fra Aarhus og i en usædvanlig stor færøsk hashsag om omkring 50 kilo hash. Han er beskikket af Civilstyrelsen, medlem af Advokatsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, og han møder ved byretter i hele landet og besøger klienter i arresthuse og fængsler.
Alle sager tages lige alvorligt, uanset om de handler om drab, økonomisk kriminalitet, våbenbesiddelse eller en færdselsforseelse. Sagen bliver ikke fordelt i et system. Du taler fra første opkald med den forsvarer, der fører den, og han fører den selv til dørs, med fokus på det bedst mulige udfald for dig, om det er frifindelse eller en mildere straf.
Fire år som anklager
Førte straffesager for anklagemyndigheden, fra færdselssager til store narko- og våbensager. Kender politiets og anklagemyndighedens metoder indefra.
Forsvarer siden 2021
Drabssager, bandesager, narko, økonomisk kriminalitet og seksualforbrydelser ved byretter i hele landet.
Frifindelser, der kan læses om
Drabsforsøg og bandeparagraf i Holbæk, manddrab i Aarhus, 50 kilo hash på Færøerne. Se sagerne med presseomtale.
Én forsvarer, hele vejen
Sagen bliver ikke fordelt i et system. Jens Lang Rask fører den selv, møder ved afhøringer og retsmøder, og besøger dig i arresten.
Det, fire år på anklagerens side betyder for din sag
En straffesag ser anderledes ud fra anklagerens side. Jens Lang Rask har selv bygget sagerne op, ført dem i retten og vidst, hvor de var skrøbelige. Det er den viden, der bruges på din.
AKTERNE
Han læser sagen, som anklageren læser den
Hvilke beviser bærer sagen, og hvilke er pynt? Hvad mangler politiet at bevise, og hvad håber de, du selv leverer i afhøringen? Det er de spørgsmål, en anklager stiller sig, og dem, forsvaret skal have svaret på først.
HENFØRELSEN
Han ved, hvor grænserne går
Om en voldssag rejses efter § 244 eller § 245, en narkosag efter loven om euforiserende stoffer eller § 191, en våbensag efter våbenloven eller § 192 a. Den vurdering kan betyde lige så meget for straffen som skyldsspørgsmålet, og den kan udfordres, hvis man ved hvordan.
RETSSALEN
Han har været både anklager og forsvarer i den
Afhøring af vidner, procedure om skyld og straf, grundlovsforhør og fristforlængelser, først fire år som anklager, siden 2021 som forsvarer. Ikke som teori, men som daglig praksis siden 2018. Det gør en forskel for, hvordan din sag føres, og for, hvor roligt du kan gå ind i retssalen.
Straffesager, fra bødesag til drabssag
Her på straffesag.info handler alt om straffesager, ført af en forsvarer med fortid som anklager. Kontorets sager om anbringelse af børn ligger på tvangssag.info, og familiesager og sager mod kommunen på advokatrask.dk. Find din situation her.
Anholdt eller grundlovsforhør
Politiet skal fremstille dig for en dommer inden 24 timer. Sig, at du vil have Jens Lang Rask beskikket, og ring.
Sigtet for vold
Simpel vold, grov vold, vold mod tjenestemand og nødværge. Forskellen mellem § 244 og § 245 kan være forskellen på betinget og ubetinget.
Sigtet for drab eller drabsforsøg
Nævningesag og ofte varetægt fra første dag. Forsættet og forløbet afgør, om sagen ender som drab, forsøg eller vold.
Sigtet for røveri
Fra butikstyveri med et skub til hjemmerøveri. Grænsen mellem tyveri og røveri er ofte sagens vigtigste spørgsmål.
Sigtet for trusler eller afpresning
En besked, et opkald, et vidne. Om ordene var en trussel, afgøres af sammenhængen, ikke kun af ordlyden.
Bandesager og bandeparagraffen
§ 81 a kan fordoble straffen. Sammenhængen med en konflikt skal bevises, den må ikke antages.
Sigtet i en narkosag
Fra bøde for eget forbrug til § 191. Om sagen rejses efter det ene eller det andet regelsæt, er ofte sagens vigtigste spørgsmål.
Økonomisk kriminalitet
Bedrageri, hvidvask, skatte- og momssvig. Forsæt og beløbsopgørelse afgør sagen, og begge dele kan udfordres.
Skattestraffesag
Brev fra Skattestyrelsens straffesagsenhed? Mange sager kan lukkes med bøde uden retssag, hvis de håndteres rigtigt fra starten.
Virksomhed politianmeldt
Bøde eller politianmeldelse efter tilsyn: arbejdsmiljø, ulovlig arbejdskraft, fødevarer og dyrevelfærd.
Sigtet for våbenbesiddelse
Kniv i bilen eller skydevåben ved en ransagning. Findested, tilgængelighed og formål afgør, om sagen handler om bøde eller års fængsel.
Sigtet for en seksualforbrydelse
Ofte forklaring mod forklaring. Din første forklaring til politiet får afgørende vægt, så vent, til du har talt med os.
Vanvidskørsel, spiritus og frakendelse
Beslaglagt bil, spiritus- eller narkokørsel, frakendelse af førerretten. Almindelige fartbøder fører vi som udgangspunkt ikke.
Afslag på prøveløsladelse
Afslaget kan kræves prøvet ved retten, men fristen er kun 4 uger.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Sager for børn og unge mellem 10 og 17 år og deres forældre.
Bistandsadvokat for forurettede
Offer for vold, røveri eller en seksualforbrydelse? Du har ret til en bistandsadvokat.
Hvad sker der nu? Sagens forløb trin for trin
Fra den første kontakt med politiet til dommen og en eventuel anke. Klik dig frem til den fase, du står i lige nu.
Grundlovsforhør og varetægt
Hvad der sker de første 24 timer efter en anholdelse, og hvad retten lægger vægt på.
Afhøring hos politiet
Du har ikke pligt til at udtale dig. Sådan forbereder du afhøringen.
Beskikket forsvarer
Du vælger selv din forsvarer, og taksten er den samme. Sådan skifter du.
Tiltalt og anklageskrift
Hvad der står i anklageskriftet, og hvordan retssagen forberedes.
Anke af en dom
Fristen er som udgangspunkt 14 dage. Hvornår en anke giver mening.
Erstatning efter anholdelse
Frifundet eller sagen opgivet? Du kan have krav på erstatning.
Sager, der har været i medierne
Jens Lang Rask har været forsvarer i flere sager, der har fået stor omtale i medierne, blandt andet sager om drab, bandekriminalitet og narkotika ved retter i hele landet og på Færøerne. Ingen sag siger noget om udfaldet af din, men de viser, hvilke sager han fører.
Det, klienter og pårørende siger, når sagen er slut
“Efter først at have haft en beskikket advokat, som vi ikke følte os trygge ved, blev Jens anbefalet til os. Det kom til at gøre en stor forskel. Fra første kontakt oplevede vi en advokat, der tog sig tid til at forklare tingene og guide os gennem en svær og for os helt uvant situation. Jens formåede at skabe ro og tryghed, ikke kun for den sigtede, men også for os som familie.”
Didde S., pårørende
GOOGLE-ANMELDELSE · 5 AF 5
“Fik hjælp i en straffesag, og jeg kunne ikke have ønsket mig bedre støtte. Jens er rolig, skarp og virkelig engageret hele vejen. Forklarede alt, så jeg forstod det, og kæmpede for mig fra start til slut.”
Alex J.
GOOGLE-ANMELDELSE · 5 AF 5
“Super oplevelse med Jens Rask som forsvarsadvokat. Velforberedt og klar i talen. Tryg behandling gennem hele sagsforløbet. Fandt ham fra en anden, der anbefalede Jens til min sag.”
Kenneth H.
GOOGLE-ANMELDELSE · 5 AF 5
Vi lover ingen resultater, det må ingen forsvarere. Vi lover, at din sag bliver læst, som anklageren læser den, og ført af en, der har gjort det selv.
Fra første opkald til retssalen
De fleste, der ringer, har aldrig stået i en straffesag før. Her er, hvad der sker.
1.
Du taler med Jens Lang Rask
Ikke en sekretær, ikke en fuldmægtig. Du fortæller, hvad politiet vil dig, og får med det samme et ærligt billede af, hvad der typisk sker i en sag som din, og hvad du skal gøre nu. Samtalen er omfattet af tavshedspligt.
Hav klar, når du ringer: sigtelsen · politikreds · om der er retsmøde, og hvornår · om du allerede har fået en forsvarer beskikket
2.
Beskikkelse og akter
Du siger til politiet eller retten, at du ønsker Advokatfirmaet Jens Lang Rask beskikket. Så får vi adgang til hele sagens materiale, og linjen lægges, før du forklarer dig. I de fleste straffesager lægger det offentlige ud for salæret. Se, hvad der gælder.
3.
Forsvaret, ført til dørs
Afhøringer, grundlovsforhør, fristforlængelser, hovedforhandling og eventuel anke. Jens Lang Rask fører sagen selv, og du ved altid, hvor den står.
Tre mennesker bag sagerne
Et lille kontor med korte linjer og direkte numre. Kontor i København, mødested i Horsens, retter i hele landet.

ADVOKAT · INDEHAVER
Jens Lang Rask
Tidligere anklager, forsvarer siden 2021. Beskikket af Civilstyrelsen, medlem af Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Fører alle kontorets sager. Læs profilen.

ADVOKATFULDMÆGTIG
Anwar Reza
Straffesager siden 2020. Fører kontorets bistandsadvokatsager. Rådgivning kan foregå på arabisk.

SOCIALFAGLIG KONSULENT
Cecilie Marie Madsen
Uddannet socialrådgiver med kommunal erfaring. Styrker sager ved Ungdomskriminalitetsnævnet og sager med samspil med kommunen.
Det, folk spørger om, før de ringer
Hvorfor betyder det noget, at min forsvarer har været anklager?
Fordi anklageren afgør, hvad du tiltales for, hvilke beviser der føres, og hvordan sagen bygges op. En forsvarer, der selv har truffet de valg i fire år, ved, hvor de kan udfordres: i henførelsen, i bevisvurderingen og i det, politiet mangler. Det er ikke teori, det er daglig praksis siden 2018.
Er det Jens Lang Rask selv, der fører min sag?
Ja. Sagen bliver ikke fordelt til en anden. Han taler med dig fra første opkald, møder ved afhøringer og retsmøder og besøger dig i arresten, hvis du sidder varetægtsfængslet. Advokatfuldmægtig Anwar Reza arbejder med på sagerne og fører bistandsadvokatsagerne.
Skal jeg udtale mig til politiet?
Som sigtet har du ikke pligt til at udtale dig, og det er som regel klogest at vente, til du har talt med en forsvarer. Sig til politiet, at du ønsker Advokatfirmaet Jens Lang Rask beskikket, og at du først udtaler dig efter at have talt med os. Det gælder også, hvis du er uskyldig.
Kan jeg selv vælge min forsvarer, og kan jeg skifte?
Ja. Du har ret til at få beskikket den forsvarer, du selv ønsker, og har du allerede fået en, kan du bede retten om at skifte. Taksten er den samme, uanset hvilken forsvarer du vælger. Ring, så hjælper vi med det praktiske.
Hvad koster en forsvarsadvokat?
I de fleste straffesager får du beskikket en forsvarer, og det offentlige lægger ud for salæret. Frifindes du, betaler staten som udgangspunkt hele salæret. Dømmes du, kan du blive pålagt at betale omkostningerne tilbage. Se detaljerne på siden priser.
Jeg ringer for en anden. Kan I hjælpe?
Ja. Mange opkald kommer fra pårørende, fordi den sigtede sidder anholdt. Ring, oplys navn, fødselsdato og politikreds, så tager vi kontakten til politiet og arresten.
Tal med den forsvarer, der har siddet på den anden side
Ring, før du forklarer dig til politiet. Den første samtale er gratis, fortrolig og uforpligtende, og du taler med Jens Lang Rask selv.